Træningen var vejen ud af min depression

Jeg vil rigtig gerne dele min historie med jer, da jeg ved at der er SÅ mange der sidder i en lignende situation. Forhåbentlig kan jeg inspirere og hjælpe jer til, at tage skridtet i den rigtige retning og ud af jeres komfortzone (because that is where the magic happens).

Det er ikke altid nemt at hoppe ud i noget nyt. Vi alle starter et sted, og jeg ved om nogen hvor frustrerende det hele til tider kan være. Jeg faldt over en samtale Ida og jeg havde tilbage i feb. 2012

 

1909814 10153502365440674 914103598121493858 n

 

Det illustrerer rigtig godt hvordan jeg havde det dengang og hvor lidt jeg troede på mig selv og mine evner. Længere oppe i denne samtale havde jeg også skrevet ”jeg vil prøve, men jeg tvivler på at jeg har selvdisciplin nok til at fortsætte”. Jeg troede bestemt slet ikke på, at jeg ville komme i gang med at træne.

Jeg havde altid en tendens til at tænke negativt og pille mig selv ned. Jeg drømte om nogle ting men fik dem aldrig realiseret, fordi jeg altid sagde til mig selv ”det kan jeg ikke!”. Jeg ved at der er så mange der har det på samme måde og som tænker: ”Der er så lang vej til det mål jeg gerne vil opnå, så hvorfor prøve, jeg klarer det nok aldrig, jeg er ikke god nok” og som giver op efter at have prøvet én gang, fordi det var så svært. Jeg sad hjemme i stuen en dag og prøvede at lave en tricep dip fra en stol, jeg kunne slet ikke bøje mine arme, det var SÅ hårdt, og jeg blev så frustreret over, hvor svag jeg var i mine arme. Det virkede så uoverskueligt og jeg tænkte, ”det her kan jo umuligt blive bedre”.

Jeg fik så øjnene op for den her form for Hiit træning og så hvad det gjorde ved dem der trænede det, ”gid jeg så sådan ud” og STADIG drømte jeg kun om at gå i gang, jeg tog aldrig skridtet videre. Det var først da Ida begyndte, og fik hevet mig med, at jeg rent faktisk fik et spark i R**** og lærte at tro på mig selv og så, at jeg rent faktisk godt kunne når bare jeg prøvede. Det var bare det der skulle til, en hjælpende hånd der fik sparket mig i gang, og det var Ida. Jeg så hvordan Ida kæmpede og hvad hun havde opnået på rigtig kort tid, og det fik mig til at tænke, det vil jeg også kunne og jeg KAN også – det ændrede mit liv og min tankegang fuldstændig og det fik mig ud af den depression jeg gik med på daværende tidspunkt.

I starten tænkte jeg også at jeg aldrig ville kunne følge med, men se hvor jeg er nu! jeg lærte hurtigt at jeg gennemgik en enorm udvikling og fik sindssygt meget ud af min træning, selvom jeg brød alle øvelserne ned og ”kun” kunne lave dem få gange. Der gik ikke mere end 2 måneder før jeg var flyvende, og pludselig kunne ting jeg aldrig troede at jeg ville kunne.

Jeg gik fra at kæmpe med en enkelt armbøjning på mine knæ og HADE armbøjninger, til at kunne hvad jeg kan i dag og ELSKE armbøjninger. Det er helt VILDT at tænke tilbage på, og jeg glemmer tit hvordan jeg rent faktisk startede ud og hvordan jeg har udviklet mig siden. Alt dette fordi jeg troede på mig selv og fik et skub til at tage springet ud af min forbandede komfortzone.

Ida og jeg er jeres skub ud i det her, vi er jeres hjælpende hånd. Det er blandt andet derfor, at vi startede Nordic Hiit tilbage i 2013.
Alle starter et sted, og for mit vedkommende var det helt nede fra bunden af. Jeg kæmpede mig op, jeg blev stædig og vigtigst af alt, jeg lærte at tro på mig selv. Jeg kunne se hvad jeg udrettede når jeg prøvede så godt jeg kunne, og det gav mig mere blod på tanden til bare at fortsætte. Jeg ved om nogen hvordan nogle af jer har det, jeg ved hvordan i tænker, men husk på: I KAN GODT. Så længe i presser på, er positivt indstillede og tror på jer selv, og prøver så godt i overhovedet kan, så går der ikke længe før i rykker jer.

Det er det BEDSTE jeg nogensinde har gjort for mig selv, og i vil uden tvivl være så glade for, at i tog springet, overskred grænsen og hoppede ud i det. Uden at overdrive – mit liv er blevet så meget bedre og jeg elsker den person jeg er blevet. Det er ikke kun fysisk, det er i den grad også psykisk, når man overvinder alt det man engang ikke troede på at man kunne!

Mit råd til jer alle er at lade vær’ med kun at fokusere på udseendet, det kommer helt automatisk som følge af en sund og aktiv livsstil. Det er en kæmpe motivationsfaktor, men det skal ikke være det eneste der driver jer, så mister man meget hurtigt modet. Fokuser på det indre, det handler om at blive den bedst mulige version af sig selv. Det her er noget godt i gør for jer selv og jeres velvære!