Hot Bikram Yoga hos The Wolfpack Gym

Igår var vi inviteret til Bikram Yoga hos The Wolfpack Gym på Østerbro sammen med Kari Traa ambassadørene.

Jeg, Ida, har prøvet det engang for nogle år siden hvor jeg næsten fik black out lidt inde i timen pga varmen. Jeg er generelt ikke så vild med sauna og høj varme, så var lidt  spændt på at skulle prøve det igen Jeg, Christina, havde aldrig prøvet det før og var ret spændt på det, men samtidig også lidt nervøs for, at jeg ville få det dårligt og dehydrere efter en weekend i Berlin med alt for meget alkohol, men jeg sørgede for at drikke rigtig meget vand i løbet af dagen. Det var VIRKELIG fedt at få detoxet på den måde efter sådan en weekend, selvom balancen ikke var heeeelt i top.

 

IMG 5897

 

Bikram yoga er en fast rutine med de samme 26 faste øvelser og to vejrtrækningsøvelser. Man laver rutinen i et 40 grader varmt rum, som hjælper en længere ud i de forskellige stræk.

Alle 90 minutter gik super godt, og det var mega hårdt på en helt anderledes måde, end hvad vi er vant til. Vi havde den sejeste instruktør, Sofie, der var top motiverende og guidede os rigtig godt igennem timen!

 

IMG 5888

 

Hos The Wolfpack Gym har de et specielt klimastyringssystem, som gør at luften ikke bliver tør, og det gør det mere behageligt at være i.

Vi vender helt sikkert tilbage, og det kan klart anbefales! Især i den kolde vintertid :)