Sådan kommer du i gang med din træning!

Det er ikke altid lige nemt at komme i gang. Du har endelig fået dig tilmeldt og er dermed skridtet nærmere dine mål og stærke intentioner. Nu skal du bare tage det næste skridt, nemlig at få trænet og holdt den nye rutine ved lige. Vi giver dig derfor nogle tips til at gøre det lidt nemmere, at få de træningen ind i hverdagen:

 

1: Sæt ikke for høje forventninger

Sig til dig selv at du gør dit bedste. Start med et mål der hedder at du skal træne 2 gange om ugen, eller gennemføre den første runde i dagens træning. Du kan næsten med garanti gennemføre de sidste to runder når først du er kommet i gang, men hvis ikke, så er det også helt fint, du er nemlig i gang og du har presset dig selv til dit max, så meget, at du rent faktisk ikke var i stand til at forsætte. Det er en SEJR i sig selv, så ros dig selv for at have gennemført det du kunne.
Det handler bare om at presse sig selv. Det antal gentagelser og runder du tager er ikke det afgørende. Du skal nok blive bedre og stærkere for hver eneste workout.

 

2: Lig tøjet og “redskaberne” frem 

Så er tøjet nemt at hoppe i og samtidig minder det dig om, at du skal have trænet. På den måde skal du heller ikke bekymre dig om at forstyrre resten af familien, eller den/dem du bor sammen med, hvis du træner om morgenen. Hop i træningstøjet uanset om du har overskud til at træne eller ej og se dagens træningsvideo, det hjælper super meget når først man har fået tøjet på og redskaberne ligger klar foran dig.

 

3: Lav en motiverende playliste

God musik under træningen kan hjælpe rigtig meget på motivationen. Udover at du nemmere kan give den mere gas, så er det også nemmere ikke at blive forstyrret af alt mulig andet. Hvis ikke du selv har en playliste, så kan du følge vores Nordic Hiit playlister på Spotify.  Vi har sammensat en liste til din opvarmningtræning og udstrækning.

 

4: Pak din træningstaske i forvejen (hvis du ikke træner hjemme)

Så er det nemt at komme ud af døren hurtigt, og det er ikke en forhindring der stopper dig for at komme af sted.

 

5: Planlæg dine trænings – og hviledage

Selvom vi ligger en ny træningsvideo op på alle hverdage, betyder det ikke at du skal træne 5 gange om ugen. Hvis du er ny, skal du højst sandsynligt planlægge hvilke dage og hvornår på dagen du skal træne, og til en start kan det være nok med 2 – 3 træningsdage på en uge. Så kan du altid belønne dig selv med en ekstra træning, hvis du har tid og overskud i løbet af ugen. Det er vigtigt at træningen passer til dig og at det ikke er dig der skal tilpasse dig træningen.

 

6: Prep dine måltider

Den rigtige kost betyder super meget for din træning, både for dine resultater men bestemt også for dit energiniveau. På Nordic Hiit har vi en masse sunde og lækre opskrifter som du kan bruge. Forbered dine indkøb til hver uge, så er det nemmere at holde og samtidig undgår man impulskøb ( = sidespring fra kosten)

 

7: Tag før-billeder og mål dig selv

Når du er kommet i gang, er dette en super fed måde at bibeholde motivationen på. Det kan godt være svært at se en forskel i spejlet, når man ser sig selv i det hver dag. Helt naturligt har vi også meget kritiske øjne på os selv, så du kan måske ikke se de forandringer som andre kan se på dig. Hvis du sammenligner før- og efterbilleder en gang om måneden, og noterer dine kropsmål, vil du kunne se en tydelig forskel! Det i sig selv er med til at sparke motivationen i sky! Prøv også at sæt styrkemæssige mål, fx. at kunne lave armbøjninger uden at komme ned på knæene, det er nemlig super motiverende når man også kan mærke, at man bliver stærkere. 

 

Rigtig god træning, vi håber at disse tips kan være med til at få dig i gang, ellers så skriv til os og fortæl os om dine udfordringer. Husk på at du ikke er alene, vi er med dig hele vejen og det samme er det fantastiske fælleskab af alle dine med-hittere i den lukkede facebookgruppe.